Skip to main content Skip to footer

Invitation:

Indvielse af det nyrenoverede

Frøstrup Genbrugscenter

 

Tid og sted

 

Mandag den 6. oktober 2025

Kl. 15.00–17.00

Frøstrup Genbrugscenter på Håndværkervej 13A, 7741 Frøstrup

 

OBS!

Der er lukket for indlevering af affald den 6. oktober. Fra onsdag den 8. oktober kan du igen komme af med dit affald på Frøstrup Genbrugscenter.

Program:

Indvielsen starter kl. 15.00

  • Velkomst ved Thy Forsynings adm. direktør Helle Korsgaard
  • Tale og officiel indvielse ved bestyrelsesformand Kristian Tilsted, der klipper den røde snor

Efter den officielle del af indvielsen serverer vi kaffe og kage.

Der vil være rig mulighed for at se nærmere på det nyrenoverede genbrugscenter.

Børnene kan slippe kreativiteten løs med tegninger og løse små opgaver om affald.

Derfor har vi renoveret Frøstrup genbrugscenter:

Mere genanvendelse og øget sikkerhed

Renoveringen af Frøstrup Genbrugscenter har gjort det lettere og mere sikkert for dig at aflevere dit affald.

Vi har udvidet pladsen og optimeret indretningen, så du nemt kan komme rundt med din trailer. Den ensrettede kørsel og nye indkørsel giver bedre overblik over affaldsfraktionerne og øger sikkerheden for alle brugere.

Og lige så vigtigt: det moderniserede genbrugscenter understøtter øget affaldssortering og genanvendelse, så vi udnytter vores ressourcer bedre og passer på miljøet i Thy – også for de næste generationer.

Kom og vær med – alle er velkomne

Indvielsen er åben for alle.

Vi glæder os til at fejre dagen sammen med jer og vise, hvordan det nyrenoverede genbrugscenter gør det nemmere at sortere affald og bidrager til øget genanvendelse.