Skip to main content Skip to footer
Driftsinfo:
14. okt. 10:45 - Planlagt lukning af vand

Livsvigtig ressource

Vi arbejder for rent drikkevand - også til de næste generationer.

Livsvigtig ressource

I Danmark er vi så heldige, at vi kan bruge rent grundvand som drikkevand. Det betyder, at uanset hvor du bor i danmark, kan du uden problemer drikke det vand, der kommer ud af vandhanen.

Men en god drikkevandskvalitet kommer ikke af sig selv, og vi skal alle sammen være med til at passe på grundvandet.

Vi kan i princippet godt løbe tør for grundvand.

 

For eksempel hvis vi forurener de vandressourser, der findes i undergrunden, eller vi bruger mere drikkevand, end vi kan pumpe op fra undergrunden.

Du bor måske selv ovenpå det indvindingsområde, der leverer vand til dit vandværk, og du har derfor også en stor indflydelse på kvaliteten af det vand, du selv skal drikke i fremtiden.

For at opretholde den gode vandkvalitet skal vi alle sammen passe på drikkevandet, og det er vigtigt at der ikke sker en forurening på jordoverfladen omkring en boring.

Vand er sundt

De fleste andre drikke indeholder sukker, koffein, sødemiddel eller andre tilsætningsstoffer.

Som voksen skal du drikke mindst 2 liter vand om dagen og som barn mindst 1 liter vand om dagen.

Drikker du for lidt vand, kan du få hovedpine, blive svimmel eller få nedsat koncentrationsevnen. Sørg for at drikke vand nok hver dag, så kroppen kan udskille affaldsstoffer.

Vidste du...

at der stilles større krav til det vand, der kommer ud af din vandhane, end det vand, du kan købe på flaske.