Skip to main content Skip to footer

Sådan forbereder du dig på en krise

Kriseberedskab

I en krisesituation vil vi som forsyning samarbejde tæt med myndigheder og beredskabsstyrelsen for at opretholde forsyningen og informere borgere. En krise kunne være ekstreme vejrforhold, sabotage, strømafbrydelser, cyberangreb og lignende, som vil føre til, at vi som forsyning ikke kan levere vand eller aftage spildevand.

Vand til 3 døgn

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at du kan klare dig i tre døgn under en krise. En af anbefalingerne er, at du skal have drikkevand stående. Beredskabsstyrelsen skriver, at det både kan være drikkevand på flaske eller drikkevand tappet fra vandhanen.

Vi anbefaler dig altid at drikke postevand, men ved opbevaring i længere tid, kræver det god hygiejne. Vil du gerne tappe postevand som kriseberedskab, anbefaler vi derfor, at du følger nedenstående råd af hensyn til vandets kvalitet. Hvis du er usikker på denne proces, er det bedre at købe flaskevand.

Sådan opbevarer du dit vand:

Aftappet mængde vand

  • Beredskabsstyrelsen anbefaler 3 liter vand pr. person pr. døgn – dvs. 9 liter pr. person i en husstand. Du skal tilpasse mængden af vand, hvis du har særlige behov i din husstand, f.eks. hvis du har husdyr.

Rengøring af beholdere til vand

  • Rengør flasker og dunke med vand og sæbe.
  • Tilsæt to skruelåg husholdningsklorin pr. 10 liter vand, lad stå i 30 minutter og skyl grundigt.

Tapning af vand

  • Lad vandet løbe til det bliver koldt før tapning.
  • Fyld beholderen helt op.

Opbevaring af vand

Udskiftning af vand

  • Udskift vandet løbende, selvom det kan holde sig i årevis.
  • Brug evt. det gamle vand til andre formål, f.eks. vanding af planter.

Alternativ: Flaskevand

  • Køb flaskevand, hvis korrekt tapning og opbevaring ikke er mulig.
    Følg udløbsdatoen på flaskevand.

Håndtering af manglende vand i toilettet

  • I hus med baghave: Grav et hul i baghaven.
  • I etageejendom: Spænd plastik over toilettet og smid ekskrementer i restaffald, når de er pakket ind ordentligt.

Håndtering af manglende vand i toilettet:

  • I hus med baghave: Grav et hul i baghaven.
  • I etageejendom: Spænd plastik over toilettet og smid ekskrementer i restaffald, når de er pakket ind ordentligt.

Strømafbrydelser og håndtering af spildevand

Strømafbrydelser påvirker vores spildevandspumper, der leder spildevandet bliver videre til vores renseanlæg. Hvis pumperne ikke virker, kan spildevandet blive presset tilbage og give opstuvning af spildevand i kældre og på offentlige arealer.

For at minimere risikoen for skader anbefaler vi, at du:

  • Bruger så lidt vand som muligt under strømafbrydelsen.
  • Flytter værdigenstande væk fra kælderen eller op i højden.

Hvis uheldet er ude, og der er kommet spildevand i kælderen eller på terræn, skal du:

  • Undgå kontakt med spildevandet, da det kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.
  • Kontakte dit forsikringsselskab. 

Ekstrem regn som skybrud og stormflod kan også presse spildevandssystemet. Hold derfor øje med varsler om kraftigt vejr – og tag dine forholdsregler i tide.