Selve valget afholdes i perioden 8.-15. december 2025.
Gør din indflydelse gældende
Forbrugervalg 2025
Thy Forsyning afholder valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i de to selskaber Thy Drikkevand A/S og Thy Spildevand A/S.

Om valget
Fra den 8.-15. december 2025 afholder Thy Forsyning valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i selskaberne Thy Drikkevand A/S og Thy Spildevand A/S.
Der skal vælges to repræsentanter til en valgperiode på 4 år fra 2026-2029.
Valget gennemføres som et fælles valg for de to selskabers bestyrelser.
Valget foregår elektronisk via en valgportal her på siden.
Valgproces
1.-14. september: Meddelelse om kandidatur samt indhentelse af 10 stillere*. Dette foregår elektronisk via valgportalen her på siden.
27. oktober: Frist for lejere til at meddele ønske om at afgive stemme.
8.-15. december: Valgperiode.
- Deadline for bestilling af stemmekode (hvis ikke kan stemme med MitID) er den 11. december.
19. december: Offentliggørelse af valgte gotbtugrtrepræsentanter.
*En stiller er en person, der anbefaler en anden person som kandidat.
Mød kandidaterne
Her kan du se forbrugernes fire kandidater til bestyrelserne i Thy Drikkevand A/S og Thy Spildevand A/S.

Agger
Carl Erik Rude
Jeg stiller op til bestyrelsen i Thy Forsyning for at bidrage med ansvarlig, grøn udvikling og sikre stabile, fremtidssikrede forsyningsløsninger. Jeg vil arbejde for gennemsigtighed, borgerinddragelse og bæredygtighed – til gavn for både miljøet og vores lokale fællesskab.

Skinnerup
Ejner Hundahl Hansen
Selvstændig landmand og tidligere producent af smågrise, bosiddende i Skinnerup. Tidligere bestyrelsesposter i Landboforeningen Landbothy og senere i Fjordland. Derudover en bestyrelsespost i Biogas Thy og nuværende bestyrelsesmedlem og medejer i Søgaard Agro ApS.

Agger
Gert Tidemann
Nyt ansigt, nye øjne, nye muligheder.

Thisted
Jesper Thorsø Yde Sørensen
Mit navn er Jesper Thorsø Yde Sørensen. Jeg er 45 år og bor i Thisted med min kone og vores tre børn. Til daglig arbejder jeg som produktionsdirektør og er desuden formand for en lokal grundejerforening i et sommerhusområde med over 200 grundejere. Jeg stiller op for at styrke gennemsigtigheden, den lokale forankring og udviklingen af bæredygtige løsninger i Thy Forsyning.
Forbrugerrepræsentanter
Der vælges 2 forbrugerrepræsentanter og 2 suppleanter til bestyrelserne i Thy Drikkevand A/S og Thy Spildevand A/S.
De 2 kandidater, der får flest stemmer, indtræder i bestyrelserne på den førstkommende generalforsamling efter valget.
De 2 kandidater, der får tredje og fjerde flest stemmer, er valgt som suppleanter.
Forbrugerrepræsentanter og suppleanter er valgt for 4 år ad gangen. Valgperioden følger valgperioden for Thy Forsynings generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Hvad indebærer opgaven som forbrugerrepræsentant?
De valgte forbrugerrepræsentanter har samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer og er lovgivningsmæssigt forpligtet til at varetage selskabernes overordnede interesser.
Hvem kan stemme?
Du er stemmeberettiget, hvis din bolig eller virksomhed ved stemmeafgivelse:
- aftager vand eller afleder spildevand OG
- får individuel afregning
Hvis du ikke får individuel afregning, hvis du for eksempel bor til leje, kan du senest den 27. oktober 2025 meddele Thy Forsyning, at du ønsker at deltage i valget. Meddelelsen skal indeholde fulde navn, adresse og forbrugsstedsnummer.
Du har ikke stemmeret, hvis du er tilsluttet en tømningsordning og får vand fra et privat vandværk eller egen brønd.
Valget går korrekt til
Resultatet af valget får vi fra virksomheden Dataminds A/S, der står for valgprocessen. Opstår der uklarhed om resultatet, vil advokatfirmaet Horten kontrollere og afgøre valgresultatet.
Tidsplan for valget
1.-14. september:
Meddelelse om kandidatur. I denne periode skal du meddele, om du ønsker at være kandidat samt indhente stillere fra 10 forbrugere, der stemmer på dig som kandidat. Al dette foregår elektronisk via valgportalen her på siden.
Se her, hvordan du stiller op som kandidat.
6. oktober:
Offentliggørelse af opstillede kandidater.
27. oktober:
Frist for lejere til at meddele ønske om at afgive stemme.
8.-15. december:
Valgperiode.
- Deadline for bestilling af stemmekode (hvis du ikke kan stemme med MitID) er den 11/12.
19. december:
Offentliggørelse af valgte forbrugerrepræsentanter.
Find svaret her
Ofte stillede spørgsmål
Vedtægter
Her kan du se vedtægter for selskaberne Thy Drikkevand A/S og Thy Spildevand A/S.
Se vedtægter for Thy Drikkevand Se vedtægter for Thy Spildevand





