Skip to main content Skip to footer
Driftsinfo:
30. sep. 09:47 - Vandledningsbrud

Thy Forsynings

Persondatapolitik

 

Vi tager databeskyttelse alvorligt. Når du udleverer personoplysninger til os, ved vi, at det er vores ansvar at beskytte dem. Vi har derfor IT-systemer, processer og kontroller, som sikrer, at vi overholder persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Dine oplysninger bliver behandlet og opbevaret på en måde, der respekterer din ret til privatliv.

I Thy Forsyning har vi klare retningslinjer for, hvordan vi indsamler, bruger, videregiver, overfører, gemmer og sletter dine personoplysninger. Det er nemlig vigtigt for os, at alle vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere oplever den højeste grad af gennemsigtighed, tryghed og beskyttelse i forbindelse med registreringen af deres personoplysninger.

Generelle informationer

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Thy Recycle ApS, cvr.nr. 44 47 38 28 
Thy Drikkevand A/S, cvr.nr. 32 36 24 35 
Thy Spildevand A/S, cvr.nr. 32 36 24 43 
Thy Renseanlæg A/S, cvr.nr. 34 89 94 87 
Thy Service ApS, cvr.nr. 33 969759 
Herefter benævnt under fælles betegnelse som ”Thy Forsyning”. 

Thy Forsyning er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

 

Kontaktoplysninger

Thy Forsyning A/S
Silstrupvej 12, 7700 Thisted 
Telefon: 88 97 77 77 
E-mail. info@thyforsyning.dk 
Kontaktperson: Nicole Toft 

 

Opbevaring af dine personoplysninger

Hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger afhænger af til hvilket formål, vi har modtaget dem. Vi vil altid vurdere nødvendigheden af at behandle dine personoplysninger og om der forsat er et sagligt og legitimt formål, når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret. Derudover vil vi også opbevare dine personoplysninger, hvis dette kræves af særlovgivning, eksempelvis bogføringsloven.

 

Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere:                 

  • Offentlige myndigheder
  • Databehandlere
  • Samarbejdspartnere
  • Interesseorganisationer 

Ved overladelse eller videregivelse af dine personoplysninger sikrer vi os altid en gyldig lovhjemmel, og vi sikrer dine oplysninger ved blandt andet indgåelse af databehandleraftaler. 

 

Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi vil overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.  

Det drejer sig om Microsoft Inc., Meta Platforms Inc., Google Inc., LinkedIn Inc., som er beliggende i USA. 

Vi kan oplyse, at overførslerne er baseret på, at Kommissionen har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet af ordningen EU-U.S. Data Privacy Framework, som alle de ovennævnte modtagere i USA er omfattet af. 

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler personoplysninger om dig for at opfylde den aftale du har indgået med os. Det vil eksempelvis være i forbindelse med håndteringen af dit kundeforhold og opfyldelse af vores forsyningspligt. Derudover behandler vi også personoplysninger om dig i forbindelse med din brug af og besøg på vores faciliteter. 

Vi skal oplyse dig om retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger. 

Vi behandler dine personoplysninger hvis du har givet samtykke til behandlingen af dine personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. 

Vi behandler dine personoplysninger når det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. 

Vi behandler dine personoplysninger når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler Thy Forsyning, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c. 

Vi behandler dine personoplysninger når behandlingen er nødvendig for, at Thy Forsyning eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er vores og din interesse i at detektere store tab af vand, således at der er mulighed for at stoppe tabet, derudover kan dine oplysninger i forbindelse med dit besøg på vores domicil behandles til formål for interessen kriminalitetsforebyggelse. 

Hvis du har givet samtykke til behandling af CPR-nummer, vil vi anvende CPR-nummeret til de formål, som samtykket omfatter. Ved inddrivelse er vores retsgrundlag lovbekendtgørelse nr. 1332 af 16/06/2021 om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 2, hvor vi kan indhente og behandle CPR-nummer på baggrund af samtykke samt i de situationer, hvor du dels ikke vil oplyse CPR-nummeret, dels hvor der er begrundet tvivl om rigtigheden af skyldnerens oplysning, jf. Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2.

 

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig: 

Almindelige personoplysninger som dine kontaktoplysninger, oplysninger om din ejendom og oplysninger om dit forbrug. 

Vi behandler dit CPR-nummer, dog kun, hvis vi har modtaget dit samtykke hertil eller er i den situation, hvor vi skal overdrage en fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden, og du ikke selv har oplyst CPR-nummeret.

 

Hvor stammer dine personoplysninger fra?

Dine personoplysninger kan være blevet videregivet fra: 

  • Det vandværk du er tilknyttet 
  • Din kommune 
  • Statstidende 
  • Forsikringsselskaber 
  • Forsikringsmæglere 
  • Din udlejer 
  • VVS-firmaer 
  • Teleselskaber 
  • Landinspektører 
  • Det centrale ejendomsregister 
  • CPR-registret 
  • F24 

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler personoplysninger om dig i forbindelse med afvikling af driften samt til udarbejdelse af statistik, som bl.a. kan bruges til at forbedre opbygningen af Thy Forsynings hjemmeside. 

Vi skal oplyse dig om retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger. 

Vi behandler dine personoplysninger hvis du har givet samtykke til behandlingen af dine personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

 

Cookies

Thy Forsynings hjemmeside bruger cookies for at kunne indsamle data, således at www.thyforsyning.dk gøres så brugervenlig som muligt. 

Du kan slå cookies fra i din browser og stadig anvende Thy Forsynings hjemmeside. 

Læs cookie-politikken her

 

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig: almindelige personoplysninger som din IP-adresse og din trafik på vores hjemmeside. 

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler personoplysninger om dig hvis du sender en ansøgning til Thy Forsyning, hvad enten det er en opfordret eller uopfordret ansøgning. Formålet hermed er rekruttering af nye medarbejdere, herunder for at kunne vurdere, om du er egnet til en stilling hos os. 

Vi skal oplyse dig om vores retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger. 

Vi behandler dine personoplysninger når behandlingen er nødvendig for, at Thy Forsyning eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er rekruttering, derudover kan dine oplysninger i forbindelse med dit besøg på vores domicil behandles til formål for interessen kriminalitetsforebyggelse. 

Hvis du er i en rekrutteringsproces til et fleksjob, behandler vi yderligere dine personoplysninger med følgende retsgrundlag. 

Hvis du har givet samtykke til behandling af CPR-nummer, vil vi anvende CPR-nummeret til de formål, som samtykket omfatter, jf. Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr.  2. 

 

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig: 

  • Almindelige personoplysninger som din ansøgning og dit cv. 
  • Hvis du er i en rekrutteringsproces til et fleksjob, behandler vi yderligere følgende kategorier af personoplysninger om dig. 
  • Vi behandler dit CPR-nummer. 

 

Hvor stammer dine personoplysninger fra?

Dine personoplysninger kan være blevet videregivet fra din kommune eller dine referencer til Thy Forsyning. 

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler personoplysninger om dig i forbindelse med håndteringen af dit samarbejds- eller leverandørforhold, håndteringen af dine forespørgsler om anvendelse af vores faciliteter, din anvendelse af formularer på vores hjemmeside, samt ved vores løbende kontakt med dig. 

Vi skal oplyse dig om vores retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger. 

Vi behandler dine personoplysninger hvis du har givet samtykke til behandlingen af dine personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. 

Vi behandler dine personoplysninger når det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. 

Vi behandler dine personoplysninger når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler Thy Forsyning, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c. 

Vi behandler dine personoplysninger når behandlingen er nødvendig for, at Thy Forsyning eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er kriminalitetsforebyggelse. 

 

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig: Almindelige personoplysninger som dit navn og din e-mailadresse. 

 

Hvor stammer dine personoplysninger fra?

Dine personoplysninger kan være videregivet fra din arbejdsgiver, som er vores samarbejdspartner, til Thy Forsyning. 

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.  

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret) 

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

 

Ret til berigtigelse (rettelse) 

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

 

Ret til sletning 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling 

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Ret til indsigelse 

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.  

Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) 

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk