Fra 1. januar 2025 sender vi ikke længere sms’er, e-mails eller push-beskeder i appen med mulige datoer for afhentning af storskrald med GenbrugsEkspressen.
Du skal blot bestille afhentning af dit storskrald, når du har noget, der skal afhentes. Og når du bestiller GenbrugsEkspressen, får du oplyst en uge, hvor vi afhenter storskrald i dit område.
Søndagen før ugen, hvor du har bestilt afhentning, sender vi en sms til dig. Sms'en minder dig om at sætte affaldet frem til GenbrugsEkspressen senest mandag kl. 07.00.
Du behøver derfor ikke længere at huske på særlige datoer for afhentning i dit område - du skal bare bestille GenbrugsEkspressen via appen, i selvbetjeningen eller på telefon, når du skal af med storskrald.