Hvad leder du efter?
Vi har samlet de mest søgte emner nedenunder.
Resten findes øverst i menuen.
Vandforsyningen i Thisted Kommune
De vandledninger, man anvender i dag, er blå og udført i plast. Normalt ligger ledningerne ca. 1,1 meter nede i jorden, nogle steder mere andre steder mindre, men dog så frosten ikke fryser vandet i rørene om vinteren.
Det er Thy Forsyning, der anlægger alle vandledninger fra vandværket og frem til den enkelte ejendom, hvor der anbringes en stophane eller en målerbrønd ved skel. Inde på ejendommen er det grundejerens egen vandledning.
Et stort vedligeholdelsesprogram og en konstant overvågning af forsyningsnettet sikrer en stabil vandforsyning. Flow og tryk på vandet overvåger vi centralt.
På steder hvor jordoverfladen stiger, kan det være nødvendigt at hæve vandtrykket. Derfor har vi installeret 17 trykforøgestationer rundt omkring på ledningsnettet.
Desuden findes der 15 målestationer. Heri måles tryk og flow i vandrørene.
Der er ingen vandtårne eller højdebeholdere på ledningsnettet, så når vandet kommer ud af vandhanerne, er det første gang nogen ser det, efter det er faldet som regn for mange år siden.
I Thisted Kommune findes desuden ca. 18 private vandværker og ca. 500 ejendomme med privat boring/brønd.