NYHED
Frøstrup Genbrugscenter åbner for haveaffald fra 6. juni
Fra fredag den 6. juni 2025 bliver det igen muligt at aflevere haveaffald på Frøstrup Genbrugscenter.
Selvom hele genbrugscentret er under renovering, åbner vi nu op for, at borgere kan komme af med grene, blade og andet haveaffald. Indkørslen til området er den samme som før – følg blot skiltningen ved ankomst.
Renoveringen af Frøstrup Genbrugscenter forventes afsluttet i september 2025. Indtil da vil det fortsat kun være muligt at aflevere haveaffald. Vi glæder os til at byde jer velkommen til et mere moderne og brugervenligt genbrugscenter, når hele pladsen står klar.