Skip to main content Skip to footer

NYHED

Mød kandidaterne til forbrugervalget 2025

Opstillingsperioden til Thy Forsynings forbrugervalg er afsluttet, og vi kan nu offentliggøre de fire kandidater, der stiller op som forbrugerrepræsentanter i bestyrelserne for Thy Drikkevand A/S og Thy Spildevand A/S.

Valget gennemføres 8.–15. december 2025. Du kan stemme, hvis din bolig eller virksomhed aftager vand og/eller afleder spildevand gennem Thy Forsyning.

De fire kandidaterne til forbrugervalget 2025

Her kan du se forbrugernes fire kandidater til bestyrelserne i Thy Drikkevand A/S og Thy Spildevand A/S.

Agger

Carl Erik Rude

Jeg stiller op til bestyrelsen i Thy Forsyning for at bidrage med ansvarlig, grøn udvikling og sikre stabile, fremtidssikrede forsyningsløsninger. Jeg vil arbejde for gennemsigtighed, borgerinddragelse og bæredygtighed – til gavn for både miljøet og vores lokale fællesskab.

Skinnerup

Ejner Hundahl Hansen

Selvstændig landmand og tidligere producent af smågrise, bosiddende i Skinnerup. Tidligere bestyrelsesposter i Landboforeningen Landbothy og senere i Fjordland. Derudover en bestyrelsespost i Biogas Thy og nuværende bestyrelsesmedlem og medejer i Søgaard Agro ApS.

Agger

Gert Tidemann

Nyt ansigt, nye øjne, nye muligheder.

Thisted

Jesper Thorsø yde Sørensen

Mit navn er Jesper Thorsø Yde Sørensen. Jeg er 45 år og bor i Thisted med min kone og vores tre børn. Til daglig arbejder jeg som produktionsdirektør og er desuden formand for en lokal grundejerforening i et sommerhusområde med over 200 grundejere. Jeg stiller op for at styrke gennemsigtigheden, den lokale forankring og udviklingen af bæredygtige løsninger i Thy Forsyning.