Tømning af bundfældningstanke
til husspildevand i Thisted Kommune.
Kommunalbestyrelsen vedtog i år 2011 en obligatorisk tømning af bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune.
Thisted Kommune er myndighed for tømningsordningen.
- Under myndighed ligger bl.a. regulativ og dispensation fra tømningsordningen samt godkendelse af spildevandsanlæg og tilmelding.
Thy Forsyning varetager drift og administration af tømningsordningen.
Alle bundfældningstanke tømmes i forhold til vandforbruget på ejendommen jf. gældende regulativ.
Type |
Tømningsfrekvens*/** |
Årligt vandforbrug på højst 10,0 m3 |
Minimum 1 gang hvert fjerde år |
Årligt vandforbrug på mellem 10,0 - 55,0 m3 |
Minimum 1 gang hvert andet år |
Årligt vandforbrug over 55,0 m3 |
Minimum 1 gang årligt |
*dokumenteres med vandmåler ved opstart eller ejerskifte
**ændres ens vandforbrug, kan man ved henvendelse til Thy Forsyning, blive ændret til den korrekte frekvens
OBS! Fra år 2022 opkræves betaling for tømning mv. i måneden efter udførelsen på separat faktura fra Thy Forsyning.
Dog kan du få udsat eller annulleret tømningen, hvis vandforbruget ifølge vandmåler viser 0 m3 årligt, ved henvendelse til Thy Forsyning.