For at få ombyttet din fyldte miljøkasse til en ny, tom miljøkasse, skal du udfylde adresselabellen på miljøkassen og sætte den på låget af én af dine tre affaldsbeholdere. Så tager renovatøren din fyldte miljøkasse med og stiller en tom til dig ovenpå låget eller ved siden af dine affaldsbeholdere.
Hvis din adresse er omfattet af en større fællesløsning (og du derfor ikke har dine egne affaldsbeholdere), skal du bestille tømning af den røde miljøkasse - det gør du via appen Thy Recycle, selvbetjeningen under 'Bestil' eller ved at kontakte os på tlf. 88 91 77 77 kl. 10.00-14.00 på alle hverdage. Stil din røde miljøkasse ved din postkasse/yderdør, når den skal byttes. Husk at skrive adresse på label på låget. Vi sætter den nye miljøkasse ved postkassen/yderdøren.