Skip to main content Skip to footer

Sådan sorterer du dit affald

Når vi sorterer vores affald, kan materialerne genanvendes, og vi bidrager til at spare på jordens ressourcer. Derfor er det vigtigt, at vi alle hjælper til.

Som borger er det dit ansvar at sortere dit affald korrekt og aflevere det i de rigtige beholdere. På den måde gør du en forskel for miljøet og bidrager til den grønne omstilling.

Har du brug for hjælp til affaldssorteringen? Vi guider dig!

For dig, der bor i Thisted kommune

Sorteringsvejledning

Sorteringsvejledning for papir i Thisted Kommune

Papir – rent og tørt

  • Papir
  • Aviser, uge-/distriktsblade
  • Reklamer, tryksager og kurverter (med og uden rude)

Godt råd: Tryk gerne papiret ekstra sammen så der er plads til mere

Nej tak

  • Mad- og drikkevarekartoner (skal sorteres i egen beholder)
  • Tilsmudset papir og lignende (skal sorteres i restaffald)
  • Gavepapir og -bånd (skal sorteres i restaffald)
Sorteringsvejledning for pap i Thisted Kommune

Pap – rent og tørt

  • Bølgepap og karton
  • Papæsker (fx morgenmadspakker)
  • Sammenfoldede papkasser
  • Lignende affald af pap

Godt råd: Tryk kasserne sammen og riv evt. pappet i mindre stykker

Nej tak

  • Pizzabakker, gavepapir og -bånd (skal sorteres i restaffald)
  • Mad- og drikkevarekartoner (skal sorteres i egen beholder)
Sorteringsvejledning for plast i Thisted Kommune

Plast – tømt og skrabet ren

  • Plastflasker og -dunke
  • Indkøbs- og fryseposer samt plastfolie
  • Plastbakker fra madvarer
  • Bobleplast


Nej tak

  • Uhygiejnisk plast som tandbørster og toiletbørster (skal sorteres som restaffald)
  • Urtepotter af plast (skal sorteres som restaffald)
  • PVC og melamin (skal afleveres på genbrugscentret)
Sorteringsvejledning for glas i Thisted Kommune

Glas – tømt og skrabet ren

  • Vin- , spiritus- eller andre flasker
  • Husholdningsglas og anden fødevareemballage i glas
  • Skår af de nævnte glastyper
  • Drikkeglas
     

Godt råd: Skrab maden ud af glasset inden den kommer i beholderen. Madaffaldet skal sorteres som ”madaffald”.

Nej tak

  • Porcelæn og potteskår (skal afleveres på genbrugscentret)
  • El-pærer (skal sorteres som farligt affald)
  • Spejle (skal afleveres på genbrugscentret)
  • Vinduesglas (skal afleveres på genbrugscentret)
Sorteringsvejledning for metal i Thisted Kommune

Metal

  • Alu- og foliebakker + metal fra fyrfadslys
  • Øl- og sodavandsdåser uden pant
  • Konservesdåser af aluminium og hvidblik
  • Skruelåg af metal


Godt råd: Skrab maden ud af dåsen inden den kommer i beholderen. Madaffaldet skal sorteres som ”madaffald”.

Nej tak

  • Større metalting, fx cykler (skal på genbrugscenteret
    eller afleveres til Genbrugsekspressen)
  • Spray- og malingdåser (skal sorteres som farligt affald)
Sorteringsvejledning for mad- og drikkekartoner i Thisted Kommune

Mad- og drikkekartoner – tømt og skrabet ren

  • Kartoner fra mad og drikkevarer 

Godt råd: Skrab maden ud af kartonen inden den kommer i beholderen. Madaffaldet skal sorteres som ”madaffald”.

Sorteringsvejledning for farligt affald i Thisted Kommune

Farligt affald og småt elektronik (max 4 kg)

  • Batterier (skal indpakkes i lukket pose)
  • Småt elektronik som ledninger, telefoner mv.
  • Spraydåser
  • El-pærer
  • Maling, lak og lim
  • Olie, benzin og oliefiltre
  • Insekt- og plantegift
  • Kunstgødning
  • Kemikalier (acetone og terpentin)

Godt råd: Husk så vidt muligt at aflevere farligt affald i original emballage, så vi ved, hvordan vi skal håndtere det.

Nej tak
  • Medicinrester (skal afleveres på apoteket)
Sorteringsvejledning for madaffald i Thisted Kommune

Madaffald (skal i de grønne madaffaldsposer)

  • Kød, kylling og fisk
  • Ris og pasta
  • Frugt og grønt
  • Fedt og sovs
  • Kaffegrums, kaffefiltre, teblade og tefiltre
  • Køkkenrulle fra brug i køkkenet
  • Blomsterbuketter


Godt råd: Slå knude på dine affaldsposer.

Nej tak

  • Emballage fra dit madaffald
    (kun rødbederne og ikke glasset)
  • Jord og potteplanter (det betragtes som haveaffald)
Sorteringsvejledning for restaffald i Thisted Kommune

Restaffald – i lukkede poser

  • Sod og aske
  • Kattegrus
  • Engangsbleer
  • Støvsugerposer
  • Gavepapir og -bånd
  • Pizzabakker


Nej tak

  • Genanvendeligt affald (skal sorteres i de korrekte
    rum i de nye beholdere)
  • Batterier (skal sorteres som farligt affald)
  • Kemikalier (skal sorteres som farligt affald)
  • El-pærer (skal sorteres som farligt affald)
  • Sten (kan afleveres på genbrugscentrene)

Sorteringsguide

Har du brug for hjælp til at sortere dit affald?

Er du er i tvivl om, hvor pizzabakken, LED-pæren eller badebassinet skal hen?  Med vores digitale sorteringsguide finder du nemt svaret. 

Der er over 2600 forskellige typer affald i sorteringsguiden, og der kommer hele tiden flere til.

Kan du ikke finde din affaldstype i sorteringsguiden, så tryk på Indsend - så undersøger vi, hvordan det skal sorteres og tilføjer affaldstypen til sorteringsguiden.

Vejledning

4 huskeregler til affaldssortering i køkkenet

Glasaffald adskilt fra plast og metal

Skil det ad

Vores affaldsprodukter er ofte sammensat af forskellige materialer, som ikke må komme i den samme spand.

Tøm og skrab dåser for madrester, når du sorterer dit affald

Tøm og skrab

Dine gamle madrester kan mugne og ødelægge resten af dit sorterede affald, så det ikke længere kan genanvendes. 

Mad- og drikkevarekartoner

Mad- og drikkevare- kartoner er ikke pap

Mad- og drikkekartoner er produceret i pap, men er også beklædt med et tyndt lag plastik. Derfor skal de sorteres for sig.

Metaldåse og malerpensel

Det der er mest af

Du skal forsøge at skille materialerne fra hinanden. Er det ikke muligt, sorteres produktet i udgangspunktet som det materiale, der er mest af – eller som restaffald.

Hvad skal du med dit tekstil-affald?

Du kan aflevere dit tekstil-affald til genanvendelse igennem Genbrugsekspressen. Du kan sende tøj, duge, sengetøj og tekstiler med. Vi genanvender tekstilerne også selvom det er itu. Klik på boksen nedenfor, for at læse mere om genbrugsekspressen.

Vi modtager ikke tekstiler som er våde, mugne eller med madrester og jord på. Du kan heller ikke længere aflevere bælter, tasker og sko i den nye tekstilfraktion. Det som vi ikke modtager længere, kan sorteres i restaffald eller i containeren “Rest efter sortering” på genbrugscentrene.

Affald fra nedlagt vildt

Har du nedlagt større dyrevildt? Større end en and? Læs her hvordan du kommer af med affaldet fra nedlagt dyrevildt.

Sådan kommer du af med rester fra nedlagt vildt

De jagtetiske regler siger, at du skal efterlade naturen, som du fandt den.

Det betyder i følge Danmarks Jægerforbund, at uanvendelige dele af det nedlagte vildt, såsom skind, hoveder, knogler og fjerdragt, enten skal graves ned eller sendes med dagrenovationen.

  • Indvolde kan du aflevere i de grønne madaffaldsposer i madaffaldsrummet i din affaldsbeholder.
  • Større knogler (større end andeskrog) skal sorteres som restaffald i lukkede affaldsposer.
Har du ikke plads i din affaldsspand?

Hvis du ikke har plads i din affaldsbeholder til resterne fra dit nedlagte vildt, har du disse muligheder:

Frys det ned: Du kan fryse resterne ned og smide dem ud af flere omgange.

Køb ekstra sække: Du kan købe dig retten til at sætte én eller flere ekstra sække med restaffald (max. 15 kg) ved siden af din restaffaldsbeholder på næste tømningsdag. Det gør du ved at købe én eller flere EKSTRA-strip eller ved at bestille én eller flere koder til ekstra sække i appen Thy Recycle. Strip/kode koster 30 kr. pr. stk. EKSTRA-sækken(e) stilles ved siden af din beholder med restaffald på næste tømningsdag.

Sorter med vores app

Med vores app kan du finde information om‭, ‬hvordan du sorterer på netop din ejendom samt en sorteringsguide med flere affaldseksempler‭.‬

Sortering af dit farlige affald og småt elektronik

Når du sorterer dit affald til den røde miljøkasse, har vi nogle huskeregler til dig, inden du stiller den ud til tømning:

  • Læg batterierne i en klar plastikpose og bind en knude.
  • Flydende kemikalier skal afleveres i original emballage.
  • Fyld kassen så meget op som muligt inden tømning – max 4 kg.

Vi opfordrer til, at den røde miljøkasse ikke står fast sammen med de andre affaldsbeholdere, men placeres inde i et skur, en carport, en baggang eller et andet sted, hvor det giver mest mening for dig at have den stående.