Ny kunde
Er du lige flyttet til Thisted Kommune, til ny adresse i kommunen og har købt en ejendom?
Eller skal du bygge nyt hus?
Så kan du læse mere om, hvad du skal huske når det kommer til drikkevand, spildevand og renovation.
Husk at tilmelde din ejendom til affaldstømning
Affald
Om du bygger nyt hus eller du flytter i en ejendom her i Thisted Kommune, skal du huske at tilmelde din ejendom til affaldstømning. Det kan du gøre ved at kontakte Thy Recycle på mail recycle@thyforsyning.dk eller ringe til os på tlf.: 88 91 77 77.
Du skal have taget stilling til hvilke størrelse beholdere der skal tilmeldes på adressen. Størrelsen på de beholdere vi tilbyder tømning af, kan du finde via linket nedenfor.
Når du har valgt størrelsen på dine beholdere og givet Thy Recycle besked, vil du modtage et velkomstbrev med alle de informationer du skal vide omkring affaldsordningen der er i Thisted Kommune.
Husk at gi' os besked
Drikkevand
Flytter du i nyt hus, er vandmåleren blevet aflæst af sælger, men derfor er det altid en god ide, at holde jævnligt øje med sin vandmåler. Er din ejendom tilknyttet et privat vandværk, vil dette blive oplyst til dig af ejendomsmægler.
Når du bygger nyt hus, foregår hele processen omkring tilslutningen til drikkevand igennem din entreprenør.
God ide at oplyse os
- Hvem er de nye ejere.
- Samtykke til at Thy Forsyning må sende til din e-boks.
- Kontakt oplysninger såsom mail, telefonnumre og lignende.
Vi vil opfordre dig til at tilmelde din første faktura til betalingsservice.
Kom af med dit spildevand
Spildevand
Har du lige købt nyt hus, kan der være forskel på hvordan dit spildevand bliver afledt. Dette vil du blive oplyst om af ejendomsmægleren under handlen. Hvis din ejendom har en tilknyttet tank, vil din ejendom være en del af tanktømningsordningen. Der er forskellige tømningsintervaller og dette kan du finde ud af meget mere om i vores selvbetjeningsløsning, som du kan tilgå herunder.
Som ny ejer, vil vi meget gerne at du giver os besked. I forbindelse med ejerskiftet sender vi dig et brev med informationer vedr. tømning af tank, brugeroplysninger, mv.
Hvad koster det?
Er du nysgerrig på hvad prisen er på tømning af dine affaldsbeholdere, drikkevand og afledning af dit spildevand, kan du se vores priser her.